I forbindelse med det kraftige regnvejr tirsdag den 23. juli fik en del beboere i Trædballe (primært på Dalvej) en rigtig træls oplevelse! Kloakvand kom op af toiletter, og flere kældre blev oversvømmede.
Som man kan læse i VAFO, er der en kraftig mistanke om, at problemerne kan relatere til byggeriet af Sedum Haven, og at en årsag kan være tilstoppede kloakrør på grund af grus og sand fra byggeriet.
Grundejerforeningen vil anmode om et møde med kommunen, hvor vi drøfter konsekvenser af byggeriet for områdets øvrige beboere.
Vi vil derfor opfordre beboere, der har oplevet udfordringer i forhold til byggeriet om at sende en mail til Grundejerforeningen med en beskrivelse. Det kan være vand i kældre, sætningsskader eller andet. Vi vil gerne have oplysningerne senest den 31. juli.
Sendes til: traedballe@gmail.com
Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Trædballe Grundejerforening