Referat fra bestyrelsesmøde den 13. august 2025


Deltagere: Janus, Karina, Jan, Henrik, Birte.
Afbud: Kim
Punkt 1: Bestyrelsen konstituerer sig.
Formand: Birte
Kasserer: Kim
Revisor: Karina
Medlemmer: Henrik, Jan, Janus.

Punkt 2: Evaluering af afholdte arrangementer:
Arbejdslørdag den 17. maj:
En god dag med pæn opbakning. Der blev klippet ned og slået græs på grunden på Dalvej. En
defekt vinduesåbning i “kælderen” blev repareret.
Der har været henvendelse fra en beboer, der vil undersøge muligheden for at søge fonde og
oprette legeplads på Dalvej 14.
Sankt Hans den 23. juni:
Fint fremmøde ca 40 personer. Vi solgte sodavand og gav pølser og brød til de fremmødte.
Martin Jensen skrev til grundejerforeningen og tilbød at holde båltalen – hvilket han kom og
gjorde. Det var en hyggelig aften trods vejret.
Loppemarked den 10. august:
Igen en hyggelig og god dag. Der var dog en oplevelse af, at der i år var færre deltagere både
mht. boder og interesserede købere. Vi drøftede tidspunktet for loppemarkedet og bestyrelsen
besluttede, at næste år afholdes loppemarkedet en uge senere, dvs. søndag den 16. august
2026.
Bestyrelsen vil fremover sætte en bod op med kaffe mm.

Punkt 3: Kommende arrangementer:
Grillaften den 22. august kl. 17-18.30:
Birte og Jan sørger for det praktiske.
Vi låner gasgrill hos Henrik, Jan medbringer gas.
Æblepresning den 20. september kl. 10 – 12.
Torsdag den 18. september: Rengøring af æblepresser.
Birte sørger for vask af nettet.

Punkt 4: Separation af kloak i Trædballe:

Vi drøftede separationen af kloak i området. Blandt andet drøftede vi mulighederne for at få et
tilbud, der omfatter en større del af området.
Det er Martin Christian Jensen fra Vejle Spildevand, der er ansvarlig for området i Trædballe.
Bestyrelsen kontakter ham for at få nærmere oplysninger om processen.

Punkt 4: Grunden Dalvej 14.
Der er behov for græsslåning samt nedklipning mod fortovet (blev ordnet den 14.8.25).

Punkt 5: Oprettelse af støtteforeningen:
Der har været forespørgsel fra lejere i området, der ønsker at være medlem af
Grundejerforeningen.
I følge vedtægterne kan lejere ikke være medlemmer, men vi ønsker at oprette en
støtteforening, som lejere kan være medlem af og hermed giver dem til at deltage i
Grundejerforeningens aktiviteter.
Pris: 250 kr./år (som kontingentet for Grundejerforeningen fra 2026).
Jan undersøger, hvordan det rent praktisk kan lade sig gøre.

Eventuelt:
Parkeringspladsen/vendeplads:
Når der ikke er opsat skilte vedrørende tidsbegrænsning på parkeringspladsen, må der max
parkeres 24 timer.
Autocampere og andre der parkerer på pladsen i længere tid vil få en henvendelse fra
bestyrelsen med anmodning om ikke at optage parkeringspladser i længere tid.
Traileren:
Mange er glade for at låne foreningens trailer. Det er vigtigt, at den bliver booket, så vi ved, hvor
den er.
Bestyrelsen har besluttet, at der skal sættes lås på traileren. Låsen vil have en kode, som
oplyses til medlemmer af Grundejerforeningen. Janus indkøber lås.
Den beboer, der opbevarer traileren, får gratis medlemskab af Grundejerforeningen samt en lille
gave årligt.

da_DKDansk